Sansevandringer

Sensorisk udforskning af landskaber for voksne

En ny oplevelse af hverdagens omgivelser

Sansevandringer er en udendørs workshop i ordløse, sensoriske og legende landskabsforbindelser for voksne. Med bind for øjnene, ledes deltagerne med omhu ind i en åben og legende udforskning af deres umiddelbare omgivelser. Sammen finder vi vores kropslige bevidsthed, og undersøger med nysgerrighed former, materialer, lugte, lyde, væsener og bevægelser.

Både individuelt og i par bevæger deltagerne sig mellem sanselige meditationer og eksperimentelle lege. Altid med de umiddelbare sanser i centrum, som en måde at forbinde sig til kroppens ordløse sprog.

Workshops kan foregå i det offentlige rum eller et privatejet område, en park, et landområde, et shoppingcenter, et slot… hvad end fantasien rækker til. Vi kan arbejde alle steder og med enhver person, så længe deltagerne er nysgerrige, motiverede og har mulighed for at bevæge sig rundt. Erfaring med performance eller anden fysisk kunstform er ikke nødvendig. Typisk fungerer en session bedst med 10-30 deltagere, afhængig af tidsrammen, lokationen og de fysiske forhold.

Alle workshops begynder med en introduktion og afrundes med en fælles refleksion og tid til diskussion og feedback.

Sansevandringer tilbydes også som sanselig naturoplevelse for én person, med Lotus som sensorisk guide.

Praktisk information:
Målgruppe
: Voksne
Varighed: 2-5 timer
Antal: 10-30 deltagere
Facilitator: Lotus Lykke Skov

Booking: Kontakt DraumVærk