Sanselig højtlæsning

Kursus i højtlæsning for alle sanser

Lær at fortælle med alle sanser

Teatret DraumVærk tilbyder et kursus for voksne i sanselig og inddragende højtlæsning af eventyr for 3-6 årige.
 
Hvorfor skal vi læse folkeeventyr for børn? 
Er de ikke for uhyggelige?
Hvad kendetegner en god højtlæsningsoplevelse?
Hvordan kan vi åbne og udvide højtlæsningen, så eventyret åbner ørerne, øjnene, næsen, hænderne, stemmerne og hele kroppen?
 
På kurset vil vi arbejde med tre trin: Rammesætning, højtlæsningsteknik, og konkrete værktøjer til at inddrage børnene og samtidig forstærke eventyrenes sanselighed.
 
Kurset afholdes af fortæller, skuespiller og iscenesætter Lotus Lykke Skov. Lotus er stifter af DraumVærk, hvor hun arbejder i krydsfeltet mellem poetisk fortælling og inddragende sanseteater. Hun har et særligt fokus på børn som kreative medspillere, og mange års erfaring med fortælleworkshops, dramaforløb og teater for børn og voksne i dagtilbud. Inden kurset vælger hver deltager et eventyr, som de vil arbejde med.
 
Der kræves ingen forudgående kendskab til fortælling.

Praktisk information:
Forløb: Kurset omfatter 2-3 formiddage med workshops for børn og pædagoger i børnehaven, samt et formiddagskursus for pædagogerne.
Underviser: Lotus Lykke Skov

Booking: Kontakt DraumVærk