Fugleslottet
Ny forestilling
DraumVærk præsenterer et grumt, gammelt eventyr, fortalt for de mindste. Fugleslottet er en musikalsk, poetisk og inddragende forestilling for 4-7 årige og deres voksne. Inspireret af det tyske Grimms eventyr om pigen Jorinde og drengen Joringel, som vover sig ind i den fortyllede skov og kommer så grueligt galt afsted. Med mildhed og humor, tager fortæller Lotus Lykke Skov og sanger Johanne Baadsgaard Lange os med ind i en fortryllet skov, op på troldheksens slot, ud i ensomheden og ned i drømmene, hvor kærligheden gror. En kvidrende forvandlingsrejse gennem fryd og sorg, grådig sult, natmørke og lysende mod.
Fortællingen bæres af nyskrevne sange og live musik. Undervejs bliver publikum til et kor af fugle, som hjælper handlingen på vej. Og når eventyret slutter med en festlig vise, er alle med.
Med en enkel scenografi og bæredygtighed som princip, er Fugleslottet skabt til at kunne turnére i små og store rum i hele landet.
Anbefalinger
“Fantastisk forestilling, som appellerede til alle sanser. Børnene var meget optagede, de deltog med iver og oplevede med hele kroppen. Tusind tak.”
– Susanne, børnehaveklasselærer
“Jeg kunne godt li’ da heksen ville spise alle fuglene, og da hun blev fanget”
– Elev i 1. klasse
”Lotus og Johanne har komponeret en musikalsk og sanselig vej ind i et gammelt folkeeventyr, og skabt et nysgerrigt, smukt og kvidrende rum, hvor de sammen med børnene undersøger eventyrets forskellige temaer imens sanserne foldes poetisk ud.”
– Marie Harpøth, leder af Struer Bibliotek
Praktisk information:
Alder: 4-7 år
Varighed: 35 minutter.
Antal publikummer: 60
Scenekrav: 4 x 5 meter, mørklægning og adgang til strøm
Opsætningstid: cirka 1,5 time
Turnépris i sæson 2026/27: 8.200 kr eks moms
Forestillingen er refusionsberretiget
Idé, iscenesættelse og tekst: Lotus Lykke Skov
Komponist, musiker og sanger: Johanne Baadsgaard Lange
Scenekunstnerisk konsulent: Bjarne Sandborg
Værksted og sy: Amanda Axelsen Siggaard og Simone Rosager
Medvirkende: Lotus Lykke Skov og Johanne Baadsgaard Lange
Fotos og video: Christoffer Brekne
Tak til: Mariane Siem, Struer Bibliotek og Teater Refleksion
Støttet af: Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og William Demant Fonden
Produceret af: DraumVærk
Frit efter eventyret “Jorinde og Joringel” af Brdr. Grimm.







